Beskrivelse

Bornholmsk tegner og maler

Ole Langstrup er bornholmer og har igennem de sidste 40 år tegnet, malet og illustreret for forlag og reklamebereauer og aviser. Ole Langstrup er uddannet dekoratør men har også en mangeårig karriere som grafiker og reklametegner. Fra 1986 - 1988 læste han indretningsarkitektur ved Akademisk brevskole. Sammen med sin professionelle karriere har han altid dyrket maleriet og tegningen som hobby. Nu er der igen blevet mere tid til hobbyen ved staffeliet og tegneblokken så der kan leges med farver og lys.

Ole Langstrup har altid været glad for farver som det også ses i flere af hans malerier, men er er dog mest kendt for sine mange illustrationer og tegninger i sort/hvid. Ole Langstrup har i mange år været bosat i Hasle på Bornholm, men er i dag flyttet til Rønne Syd hvor han dyrker sin hobby.